Navigationssystemer og sikkerhed
Et godt system, for din sikkerhed og komfortabel sejltur
Der er et hav af gode navigationssystemer på markedet. Nogle er simple, og andre er meget avancerede. Prisen spænder også meget vidt. Men hvilket system er det rigtige, og hvad er behovet? Vi kan rigtig godt lide at nørde med teknik, og vi tager hellere end gerne en længere snak på din båd om, hvad der er smart, og hvad der er mindre smart. Der er rigtig mange penge at spare på denne front, men omvendt er der også bare vildt meget lækkert grej derude. Vi gennemgår her nogle af punkterne sådan helt let.
Vi arbejder med de fleste systemer på tværs af forskellige producenter. Her vil vi gå lidt ned i de vigtigste enheder, som findes i et navigationssystem."
For mange står valget mellem Garmin eller Raymarine.
På det danske marked for navigationssystemer er Garmin og Raymarine de to førende udbydere. Begge tilbyder high-tech løsninger, der gør det muligt for alle enheder på skibet at kommunikere sammen. Det betyder, at kortplotteren kan se AIS, GPS kan styre bådens kurs via kommunikationen til bådens selvstyrer og i nødsituationer kan VHF få positionen fra GPS. Alt dette sker via et backbone datakabel, som ser forskelligt ud for de to systemer, men som indeholder den samme data. Der er stort set ingen forskel mellem de to systemer udover berøringsfladen og prisen, men vi anbefaler kabler efter Garmins løsning, hvis du ønsker at bygge dit eget navigationssystem.
Kortplotteren - Navigationssystemets hjerte
Kortplotteren er enheden, typisk en skærm, der forbinder information fra de andre enheder. Man kan sige, at den fungerer som navigationssystemets computer. På kortplotteren har du dine relevante søkort, og sammen med en GPS-antenne kan den fortælle dig, hvor du befinder dig på kortet. Det er praktisk, da du herfra kan læse den information, der bliver afsendt fra de andre enheder. Ligeledes er det også herfra, du som regel styrer de tilsluttede enheder. Hvis der er fejl i dit navigationssystem, er det på kortplotteren, du foretager fejlsøgning."
AIS -Fortæller hvor du er på vej hen, og hvem du er.
En AIS er en VHF-radio, som konstant kommunikerer over et større netværk af antenner. Helt basalt sørger en AIS for, at fartøjer ikke kolliderer til søs. Det gør den ved at indsamle information om alle fartøjers navn, VHF kaldenummer, position, hastighed og kurs. En AIS er effektiv ved redningsaktioner, da det er nemt at se, hvem der er hvor på søkortet. En AIS har et MMSI-nummer, som er unikt og tilknyttet dig som bådejer. En AIS kan ikke kodes om senere uden at blive sendt tilbage til fabrikken, så det er en god idé at tage den med dig, hvis du sælger din båd. En AIS fungerer som en radio og taler ofte via en splitter over bådens VHF-antenne, men den kan også fås indbygget i VHF-radioen.
Vi anbefaler, at man får målt sendestyrken i antennen hvert år, da en dårlig antenne kan ødelægge både VHF-radioen og AIS'en. I værste tilfælde kan den ikke sende med passende styrke, når der er brug for det. Det er ofte set, at 50% af sendestyrken er forsvundet, når der kun er 1 meter dårligt kabel. Vi anbefaler at alle radioinstallationer laves med Aircell7-kabler, og stikkene samles med limet plastkappe, så der ikke kan komme vand til kablet. Det er det bedste signal, vi kender på markedet, og når det er lavet korrekt, så holder det.
I Aarhus findes der 2 AIS-master - én for enden af kontainer-molen og én, der er placeret ved vandtårnet på Viborgvej. Derudover er der en mast i Egå ved marinaen. Men der er ikke nogen master nær Ebeltoft. Da Helgenæs skygger for forbindelsen, kan det i Ebeltoft være lidt svært at blive set på AIS-kortet, hvis din båd har en lavt placeret antenne eller sender på begrænset styrke.
ACU
styrer båden for dig
ACU står for Autopilot Control Unit og er altså motoren bag din autopilot. Den korrekte placering til en ACU er mellem batteri og ror. I forbindelse med ACU sidder der en motor fæstet til roret. En ACU bruger i denne forbindelse en del strøm, så det skal overvejes, om båden har tilstrækkelig kapacitet på batteriet til at drive denne motor i længere tid, især for sejl, ved hård sø. En ACU ved altid, hvilken kurs båden sejler. Denne kurs er defineret af et gyrokompas, som er korrekt placeret midt i båden tættest muligt på vandlinjen. Gyrokompasset kommunikerer i nyere systemer via et backbone-kabel. Ofte har en ACU sit eget kontrolpanel, men den kan også styres via bådens kortplotter.
En VHF-radio er din sikkerhed for altid at kunne kommunikere med andre både.
Hvilken VHF-løsning der er bedst til dit skib afhænger af dit behov. En håndholdt VHF med 5W sendestyrke kan på en god dag nå op til 7 sømil mellem to enheder, hvilket er ret langt. Hvis du sender på kanal 16 til Lyngby Radio, kan du med en håndholdt VHF nå 12-15 sømil. Den håndholdte VHF er en god og billig løsning, og den er nem at vedligeholde. En håndholdt VHF er også nyttig at have på båden, så andre skibe på kollisionskurs kan få kontakt med dig.
Til sammenligning kan en 4G mobiltelefon række ca. 2 sømil.
En VHF i masten kan fra 9 meters højde række 12 sømil mellem to enheder. Hvis du sender til Lyngby Radio, er rækkevidden nu 30 sømil til den nærmeste antenne. Rækkevidden bliver længere jo højere masten er. En fast installeret VHF sender med en effekt på 25W, men det er sjældent, at der rent faktisk kommer 25W igennem systemet. Selv med nye kabler er det normalt, at 50% af sendestyrken går tabt i dårlig kvalitet. Hvis installationen er ældre, er kablet ofte slidt, og sendestyrken er endnu mindre. Bare det at kablet er bøjet, kan føre til tab af sendestyrke. Vi har måleudstyr med os, så vi kan måle din VHF på både modtager- og sendeforhold. På den måde kan vi sikre, at en ny installation fungerer som den skal. Vi benytter os kun af de bedste kabler og stik på markedet og altid i tætsluttende, limet plastkappe, så dit kabel kan holde til at være på søen.
