top of page
Luftfoto af yacht

Navigationssystemer og sikkerhed

Et godt system, for din sikkerhed og komfortabel sejltur

Der er et hav af gode navigationssystemer på markedet. Nogle er simple, og andre er meget avancerede. Prisen spænder også meget vidt. Men hvilket system er det rigtige, og hvad er behovet? Vi kan rigtig godt lide at nørde med teknik, og vi tager hellere end gerne en længere snak på din båd om, hvad der er smart, og hvad der er mindre smart. Der er rigtig mange penge at spare på denne front, men omvendt er der også bare vildt meget lækkert grej derude. Vi gennemgår her nogle af punkterne sådan helt let.

Vi arbejder med de fleste systemer på tværs af forskellige producenter. Her vil vi gå lidt ned i de vigtigste enheder, som findes i et navigationssystem."

For mange står valget mellem Garmin eller Raymarine.

På det danske marked for navigationssystemer er Garmin og Raymarine de to førende udbydere, men også B&G, Lowrance og Simrad tilbyder avancerede løsninger, der gør det muligt for skibets enheder at kommunikere problemfrit med hinanden. Det betyder blandt andet, at kortplotteren kan vise AIS-data, at GPS’en kan styre bådens kurs via selvstyreren, og at VHF’en i en nødsituation automatisk kan modtage bådens position fra GPS-systemet.

Denne kommunikation foregår via et backbone-datakabel, som varierer i udformning mellem de forskellige producenter, men som grundlæggende transporterer de samme typer data. Kvaliteten blandt de førende systemer er stort set ens; forskellene ligger primært i brugerfladen og i systemernes tiltænkte anvendelse.

Hvis du ønsker at opbygge dit eget navigationssystem, kan vi hjælpe med at sammensætte en løsning, hvor nye og ældre komponenter arbejder sammen — også når de kommer fra forskellige producenter.

Kortplotteren - Navigationssystemets hjerte

Kortplotteren er enheden, typisk en skærm, der forbinder information fra de andre enheder. Man kan sige, at den fungerer som navigationssystemets computer. På kortplotteren har du dine relevante søkort, og sammen med en GPS-antenne kan den fortælle dig, hvor du befinder dig på kortet. Det er praktisk, da du herfra kan læse den information, der bliver afsendt fra de andre enheder. Ligeledes er det også herfra, du som regel styrer de tilsluttede enheder. Hvis der er fejl i dit navigationssystem, er det på kortplotteren, du foretager fejlsøgning."

Sejlbåd Deck
Styrende hjul på en båd

Autopilot kan
styrer båden for dig

Den centrale styrecomputer i et autopilotsystem sikrer, at din båd holder kursen præcist og stabilt – selv under krævende forhold. Ved at arbejde tæt sammen med sensorer for rorvinkel, krængning og kurs tilpasser systemet sig konstant, så du får en mere komfortabel, sikker og effektiv sejlads.

Vi sørger for, at installationen er korrekt dimensioneret til din båds batterikapacitet, så autopiloten leverer driftssikker ydeevne både på korte ture og lange stræk. Kursdata leveres af et præcist gyro- eller kompasmodul, strategisk placeret for optimal nøjagtighed.

Alle komponenter kobles sammen via et moderne backbone-system, som giver fleksibilitet og mulighed for fremtidige udvidelser. Autopiloten kan styres enten fra et enkelt kontrolpanel eller direkte via kortplotteren – alt efter hvad der passer bedst til dig og dit udstyr.

Vi hjælper dig med at vælge og sammensætte den løsning, der giver dig mest ro, komfort og kontrol på vandet.

©2023 by Aarhus Bugtens Yachtservice - CVR:43400630 - Nordre kærvej 9, 8444 Balle - Tlf. 60 63 22 51 - kontakt@ays.dk 

bottom of page